Beskrivelse
Det enkle, tidløse design passer til utallige stilarter og favner flere generationer. Stagerne har navn efter planeter, fordi designet er inspireret af Piet Heins syvarmede lysestage Karlsvognen. Mars, Venus, Jupiter og Saturn er smukke hver for sig og kan bruges overalt i boligen. Sættes de flere sammen bliver der skabt en hel særlig, dekorativ dynamik på grund af stagernes forskellige højder.
- Mars lysestage: 15 cm i højden
- Venus lysestage: 21 cm i højden
- Jupiter lysestage: 30 cm i højden
- Saturn lysestage: 36 cm i højden
- Fremstillet i rustfrit stål og med en mat sort finish
Multitænker & universalist
Piet Heins verden er næsten indbegrebet af design. Hans genkendelige linier i sprog og materialer er formgivningen som kunstart. Han er blevet kaldt universalist. På den måde var han åndelig slægtning til renæssanceidealet – en moderne variant af Leonardo da Vinci. I modsætning til de historiske forbilleder findes der i Piet Heins produktion dog en let genkendelig enhed uanset om man koncentrerer sig om hans videnskabelige skrifter, hans essays, lyrik eller arkitektur. Det særlige Piet Heinske “touch” er formgivningens overordnethed i forhold til mål, medium og – for så vidt – indhold.
Andre har rammende kaldt hans arbejdsform for arkitektonisk poetisk design.