Beskrivelse

Prikker, tern, striber og cirkler på én gang? Selvfølgelig, kan du næsten høre Bjørn Wiinblad sige. Med sit glade smil, de blussende kinder og farverige dekorationer rummer Eva på alle måder essensen af Bjørn Wiinblad som person og kunstner – også når hun tager form som fyrfadslysestage. Glad og drømmende skaber hun liv og personlighed i indretningen med sit poetiske udtryk og sine sprudlende farver.

Fyrfadslysestagerne med en højde på 6 cm og en diameter på 6,5 cm kommer som et par med hver deres personlighed – den ene Eva har gult hår og den anden lavendelfarvet hår. De er udsmykket med farverige kjoler i et mix af begge nuancer, og når et tændt fyrfadslys placeres i dem, lyser de op og gør hverdagen lidt mere farverig.

Med deres underfundige smil kan man næsten forestille sig, at de har en lille hyggelig samtale, når de står der på bordet, skænken eller i vindueskarmen og skaber stemning. De er lavet af blankglaseret keramik med farvet decal og er inspireret af Bjørn Wiinblads originale Eva-figurer, der havde brede hoveder med blomsterdekorationer og en kegleformet krop. Ansigtet med de mandelformede øjne og den spidse næse er Wiinblads oprindelige streg, og de farverige kjolemønstre er en nyfortolkning af Bjørn Wiinblads illustrationer fra arkiverne.

  • Højde 6 cm
  • Bredde 6,50 cm
  • Dybde 6 cm
  • Diameter 6,50 cm
  • Farve: Gul/Lavendel

Bjørn Wiinblad
Bjørn Wiinblad var en af Danmarks flittigste kunstnere og blev verdensberømt for sine fabulerende tegninger og dekorationer, der er fyldt med romantiske piger, sagnfigurer og vidunderlige mønstre. Men før han kunne slå sig løs som kunstner, måtte han fra 1936 til 1939 forbi Teknisk Skole på Frederiksberg og kom i den periode også i lære som typograf.

Han havde betroet sin far, at han gerne ville være kunstner, men faren insisterede på, at han først skulle tage en uddannelse, der kunne sikre ham en fast månedsløn. Bjørn Wiinblad begyndte derfor i typografilære i 1935, og selvom han godt kunne se fornuften i, at han her lærte et ordentligt håndværk, befandt han sig ikke særlig godt i typografmiljøet.

Bliv kontaktet

Bliv kontaktet