Øvrige betingelser kan ses på siden med vores handelsbetingelser
I anledning af 70-års jubilæet for den klassiske Kay Bojesen abe introduceres Reworked Jubilæumsaben. Denne særlige udgave er skabt med fokus på bæredygtighed og upcycling ved at anvende en skøn blanding af overskudstræ fra møbelproduktion. Fremstillingsprocessen sikrer, at træ, der ellers ville være gået til spilde, får nyt liv i denne eksklusive figur.
Reworked-serien giver figuren en moderne dimension, der både hylder fortiden og peger fremad. Hver abe er unik, da materialet afhænger af, hvilke træsorter der er til rådighed på produktionstidspunktet. Derfor kan man ikke garantere præcist, hvilke træsorter hver figur er lavet af – men det sikrer til gengæld, at hver enkelt Reworked Jubilæumsabe er endnu mere unik end den originale klassiker.
Reworked Jubilæumsaben er sammensat af forskellige træsorter som teak, valnød, eg, ask og ahorn. Denne blanding af materialer skaber et smukt spil af nuancer og strukturer, hvilket gør hver abe til et kunstværk i sig selv. Samtidig bevares den ikoniske form og det velkendte udtryk, der har gjort Kay Bojesens abe til en elsket designklassiker.
For at markere jubilæet bærer hver Reworked Abe et indgraveret "70 år" stempel under foden, hvilket gør den til et eftertragtet samlerobjekt. Figuren leveres i en eksklusiv jubilæumsæske af træ og er produceret i et begrænset antal, hvilket understreger dens eksklusivitet og samleobjekt-status.
Hold dig opdateret med nyheder, gode tilbud og de nyeste firmagave produkter. Vi sender 1-2 e-mails i måneden.