Vi søger ny Key Account Manager

Vi har fået forrygende travlt og søger derfor en ny Key Account Manager snarest muligt i Jylland. Er du på udkig efter en salgsstilling, hvor du kan bruge og udvikle dit talent indenfor salg af Firma- og Julegaver og samtidig bidrage til at styrke vores vækst? Har du kompetencer, spændende ideer og mener at du kan gøre noget for Firmagave Shop, så har du muligheden for at blive vores nye Key Account Manager.

Hvem er vi?

Vi har mange års erfaring som leverandør på firmagaver, reklameartikler og profilering og vi hjælper virksomheder med at finde de helt rigtige gaver til medarbejdere, kunder og partnere. Her hos Firmagave Shop bliver du en del af et livligt, kreativt og engageret team, som er gearet til at betjene kunderne optimalt. Vi kan tilbyde et godt uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø. Vi er beliggende i Kolding, tæt ved motorvejen. Vi har en uformel omgangstone og godt humør, men arbejder altid seriøst for at give vores kunder den bedste oplevelse.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

  • Du har en solid erfaring med Firmagaver samt promotion og har arbejdet i branchen.
  • Du har kompetencer i både Microsoft Excel og Word på brugerniveau.
  • Du er proaktiv og trives med et højt aktivitetsniveau med fokus på salg.
  • Du formår at arbejde struktureret og systematisk.
  • Du kan skabe en naturlig og god relation til dine kunder.
  • Du er velformuleret både på skrift og i tale.

DERUDOVE FORVENTER VI, AT DU ER:

  • Udadvendt, professionel, struktureret, smilende og positiv og ikke mindst en rigtig holdspiller
  • Det er vigtigt for os, at vi kan hjælpe hinanden med stort og småt, og at der er en behagelig stemning på arbejdspladsen.
  • Det er desuden en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til leverandører i branchen.

HVAD TILBYDER VI?

  • Vi tilbyder en attraktiv lønpakke i en kombination af fast og resultatafhængig løn samt pensionsordning.
  • Derudover får du en betydningsfuld rolle i en virksomhed i vækst, hvor hver enkelt medarbejder tillægges stor værdi.
  • Vi samarbejder og er fokuserede på vores mange forskellige opgaver, så vi sammen kan nå vores mål.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og stillingen tiltrædes efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Allan Karlskov på 69 14 44 00. Har du lyst til at blive en del af vores energiske team med fokus på vækst, så send gerne din ansøgning på info@firmagave-shop.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen
Team Firmagave Shop

Indløs gavekode

Ingen varer i kurven.